Primus – Sailing the Seas of Cheese
Det måtte jo komme. Jeg har været lidt frem og tilbage på om jeg skulle inkludere Primus, fordi jeg var ikke sikker på om det egentlig havde påvirket mig eller om jeg bare virkelig virkelig virkelig elskede Primus. Jeg kaldte det mit yndlingsband i årevis, men jeg tror jeg har fundet frem til at det fortjener en plads fordi det lidt var en ny måde for mig at lytte til musik på.
Måske skulle denne entry være mere Les Claypool end Primus, fordi Les Claypool var den første musiker jeg sådan rigtig dykkede ned i og var den første af mange kunstnere hvor min nydelse var mere teknik-nørderi end det var musikken selv. Det var også musikken selv, I guess, men langt henad vejen syntes jeg bare det var fucking fedt at lytte til Les Claypools bas og spekulere over hvordan fanden han lavede de lyde.
I kølvandet på Primus kom Victor Wooten, Meshuggah, Guthrie Govan, Marcus Miller og Tool, alle sammen bands/kunstnere hvor jeg fik lige så meget (eller mere) ud af at sætte en live video på og stirre på et enkelt band medlem som af bare at sætte et album på. Værdsættelse af musikken selv er selvfølgelig en vigtig del der virker i tandem med teknik-nørderi. Ellers ville jeg jo også have lyttet til f.eks. Yngwie Malmsteen. Men det var alligevel en ny måde for mig at tilgå musik på.
Lige præcis Primus var også bare en right place, right time ting der passede til alle de kriterier jeg havde for musik på det tidspunkt. Teknisk, underligt, unikt, svært at elske for de fleste andre. Jeg har siden fundet ud af at Primus fans var 90’ernes Rick and Morty fans. Se også: Tool fans. Men jeg boede ikke i LA i 90’erne, så jeg kunne have den fulde Primus fan oplevelse uden at have været en del af en super skod fanklub.
Jeg synes stadig Primus er fedt og Les Claypool er dygtig, men det er ikke rigtig noget jeg gider at lytte til længere. Nu jeg tænker over det tror jeg ikke jeg kunne have haft en bedre oplevelse med et band.
Det var sådan lidt et breakup hvor vi stadig er venner og elsker hinanden og vil det bedste for hinaden og vi havde nogle virkelig gode år sammen, men nu skal vi noget andet.
Jeg ved virkelig ikke hvilket nummer jeg skal inkludere her. Sgt. Baker tror jeg? Det ville være tematisk on brand for det her album hvis jeg ikke valgte et af hitsene. Det er også det perfekte nummer hvortil man kan forestille sig Les Claypool lave sine underlige bounces med sine lange stænger.
Plus, den refererer til Full Metal Jacket, en film jeg også super dyrkede på det tidspunkt.